Har du lyst til at være en del af en fast tolærerordning i indskolingen og arbejde tæt sammen med kolleger om elevernes trivsel og udvikling?
Til det kommende skoleår med ansættelse fra 1. august 2026 søger vi en engageret lærer til at indgå i en fast tolærerordning i indskolingen.
Om jobbet
Alle dine timer vil blive placeret på 2. årgang, hvor du skal indgå i et tæt samarbejde med årgangens øvrige lærere. På længere sigt vil der være mulighed for at indgå i den almindelige fagfordeling. Du må derfor gerne skrive, hvilke faglige kompetencer du medbringer – linjefag og undervisningserfaring. I første omgang er der brug for, at du er stærk i udvikling af relationer samt omstillingsparat.
Lidt om os
Kollund Skole og Børnehus er en samdrevet organisation. På skolen har vi 110 elever til og med 6. klasse.
Vi vægter et tæt og forpligtende samarbejde højt, både i arbejdet med eleverne og i forhold til kolleger og forældre. Lærere, skolepædagoger samt øvrige ansatte har alle en grundlæggende forståelse for nødvendigheden af ”teamspirit”. På den måde kommer vi bedst i mål med opgaveløsningen.
Om dig
Vi forventer, at du
- er uddannet lærer
- motiveres af at gøre en forskel for eleverne
- har et åbent sind og en god portion humor
- har lyst og vilje til at finde de ”skæve” løsninger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.
Ansættelse pr. 1. august 2026 med et ugentligt timetal på 37.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Hvis du vil søge stillingen
Kontakt gerne skoleleder Søren Homaa på 4057 6796 for yderligere information eller blot for at aftale et besøg på skolen.
Send din ansøgning via linket senest den 1. juni 2026.
Vi afholder samtaler tirsdag den 9. juni 2026.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kollund Skole og Børnehus, Kalveknækket, 6340 Kruså
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b672e524-daaf-4994-9d78-6c7aec335802