BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med plejefamilier, støtte- og kontaktpersoner? Har du et humanistisk, rummeligt og optimistisk menneskesyn? Og har du lyst til at sætte dit præg på en afdeling i udvikling? Så er det netop dig, vi har brug for.
Om jobbet
Center for Familier er Aabenraa Kommunes institution på børne- og familieområdet. I Center for Familier løser vi opgaver inden for servicelovens §52.
Vi varetager mange indsatser - herunder bl.a. familiebehandling; ambulant og i døgntilbud samt familiekonsulentstøtte. Vi matcher børn og unge med en kontaktperson og varetager anbringelse i plejefamilier og på døgninstitution. Vi løser også opgaver i forhold til aflastning i dag- og døgntilbud.
Vi lægger stor vægt på, at forældre, børn og unge er aktører og har størst mulig indflydelse på eget liv.
Alle indsatser har til formål at få børnene og familierne i udvikling mod det gode almene liv.
Vores faglige og teoretiske afsæt er bredt og tager udgangspunkt i den systemiske og narrative tænkning.
Principper om at samarbejdet med barnet/den unge/familien skal foregå tæt på hjemmet og netværket, herunder at det skal være dokumenteret og målbart, danner grundlag for arbejdet i Center for Familier.
Familieplejekonsulenterne tilbyder:
- supervision/sparring til plejefamilier
- undervisning og kurser til plejefamilier, støtte- og kontaktpersoner
- match til plejefamilier, kontaktpersoner og støttepersoner
- godkendelse af netværksplejefamilier, private godkendelser og § 84 godkendelser
- rekruttering af støtte- og kontaktpersoner
Som familieplejekonsulent er du i samspil med kollegaer med til at skabe positiv udvikling og forandring hos de børn og unge, der visiteres til Center for familier. Vi tilrettelægger altid en opgave med afsæt i barnets/den unges handleplan og individuelle ståsted.
Administrative opgaver er en stor del af arbejdet som familieplejekonsulent, både i den daglige notatskrivning, kontrakter og rekruttering af støtte og kontaktpersoner. Det er en derfor en fordel, at du kan arejde systematisk.
Vi tilbyder dig
- et job med mange forskellige opgaver, blandt andet supervision af plejefamilier, match til plejefamilie, kontakt- og støttepersoner, undervisning, godkendelser mm.
- mulighed for at sætte dit præg på en afdeling i udvikling
- kreative og fagligt dygtige kollegaer, der brænder for arbejdet med udsatte børn, unge og familier
- et spændende afvekslende job med mulighed for og forventning til personlig udvikling og uddannelse
- en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til forskelligheder
- gode muligheder for kollegial sparring og kontinuerlig ekstern supervision
- en arbejdsplads med gode kolleger, hvor vi lytter til hinanden og særligt, hvad børn, unge og familierne har at sige
- et stort selvstændig og koordinerende ansvar i opgaveløsningen, hvor du selv tilrettelægger dine arbejdstider
Vi forventer, at du fagligt
- har en mellemlang/videregående uddannelse inden for det pædagogiske eller socialfaglige felt og gerne med erfaring fra lignende stilling
- har erfaring i arbejdet med supervision, match og undervisning med fokus på relationer og mønstre
- har gode administrative kompetencer
- kan arbejde struktureret
- har et humanistisk, rummeligt og optimistisk menneskesyn
- tør at lade dig udfordre både fagligt og personligt
- kan samarbejdets kunst og lytter til andres perspektiver
- anskuer familierne, plejefamilierne og andre samarbejdspartnere med respekt og med en ydmyghed i relationen og samarbejdet
- kan agere i et felt, hvor du i perioder skal kunne omstille dig til at arbejde med det, som er mest presserende
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomsten med SL/DS.
Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 8-17 i hverdagene, og stillingen er på 37 timer ugentligt.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger hos afdelingsleder Susanne Lückau Kyed på telefonnr. 3030 9475 eller mail slk@aabenraa.dk på hverdage mellem kl. 8 og 15.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 3. november 2023.
Vi forventer at gennemføre samtaler den 14. november 2023 i tidsrummet 08.00-16.00 på Strandvej 10, Kruså.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5d0dfac1)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Strandvej, 6340 Kruså
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924761