Kok/ernæringsassistent søges
Kom og brug din faglighed og kreativitet på Rønshoved Højskole. En dejlig plet ved Flensborg Fjord, hvor vi mangler dig i vores team. Vores køkken har fokus på sund og grøn lokalforankret mad lavet fra bunden. Vi er 8 fastansatte i køkkenet, der arbejder under stor frihed, som kræver selvstændighed og kreativitet – og det er det, vi kan lide!
Vi forventer
At du har erfaring og er vant til at arbejde systematisk.
At du har lyst til at lave mad til mange mennesker.
· At du vil arbejde aftner kl.13-21. Vores forslag: 4 dage om ugen og så 3 dage fri.
· At du vil arbejde på en højskole, der ikke blot er en arbejdsplads men et fællesskab af elever, lærere, ansatte og ledelse.
· At du taler enten dansk eller engelsk.
At du kan skabe god stemning, arbejde effektivt og tænke selvstændigt.
At du forstår, at vi skal arbejde hårdt og have det sjovt samtidig.
· At du ikke nødvendigvis har en køkkenfaglig uddannelse – blot du har erfaring inden for faget. Hvis du ønsker at flytte til Rønshoved for stillingen, er vi behjælpelige med at finde en egnet bolig tæt på højskolen, evt. at du kan få en tjenestebolig.
Om køkkenet:
Fokus på sunde, lokale råvarer.
Laver mad til 100 personer hver dag til alle måltider.
Stor fokus på at genanvende mest muligt.
Vi er en kostskole og laver derfor morgenmad, frokost og aftensmad hver dag, ligesom vi er kendt for at lave gode kager og andre snacks til alle kaffepauser, dvs. til formiddag, eftermiddag og aften.
Alle måltider serveres på buffetborde i vores store og hyggelige spisesal. Vi serverer varme boller og altid en varm grød til morgenmad. Frokost er det kolde bord med lidt varme retter. Aftensmaden består af en eller to retter. En varm hovedret og så enten en forret eller dessert til. På festaftener serverer vi en 3-retters menu.
Om os:
• Vi er en sønderjysk, grundtvigsk højskole med rødder helt tilbage til 1921 – En genforeningshøjskole med stor vægt på vores historie og de rødder vi kommer fra.
Vi har ca. 3000 gæster årligt og er ca. 30 fastansatte medarbejdere.
Her er der højt til loftet og plads til at vokse i sit arbejde og i sig selv.
Højskolen ligger lige ud til Flensborg Fjord og med gode busforbindelser hertil.
Et sted, hvor vi passer på hinanden, yder det der skal til for helheden og får en god løn oveni.
Så hvis du gerne vil udfordres fagligt og personligt, møde en masse spændende mennesker, få mange gode oplevelser og være en del af højskolens hjerte, så hører vi gerne fra dig. Stillingen er på 37 t/ugen, men vi er åbne for deltid.
Vi modtager løbende ansøgninger, og har derfor også løbende ansættelsessamtaler, så skynd dig og send din ansøgning til forstander Nina Kjærhus på forstander@ronshoved.dk.
Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7460 8318.
Opstart snarest. God løn – efter kvalifikationer.
Læs mere om Rønshoved Højskole her: www.ronshoved.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
aftenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
RØNSHOVED HØJSKOLE, Højskolevej, 6340 Kruså
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/00498a72-bd2f-4355-b5ff-941ef359b852