Pædagog til innovativ specialskole med fokus på relationer og struktur

dato

Vil du være med til at forme fremtidens specialskole, hvor strukturen bevæger sig med eleverne?

På Fjordskolen har vi sat kursen mod 2030. Vi er en skole, der betragter sig som et levende system i konstant bevægelse. Som en organisme, der tilpasser sig de behov, vores elever har. Vi søger nu pædagoger, der har lyst til at træde ind i dette fællesskab og bidrage med en stærk faglighed til gavn for børn og unge med komplekse udfordringer.

Bliv en del af en nærværende skole
Som vores nye kollega skal du trives i et miljø, hvor vi sammen tør undersøge og afprøve nye veje. Vi er forankret i en stærk specialpædagogisk faglighed. Vi gør plads, når noget vokser frem og tør give slip, når det mister relevans. Hos os flyder fagligheden frit: Vi deler idéer, etablerer samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger.

Din rolle i det levende system
Vi leder efter dig, der besidder en høj faglig integritet. Du skal kunne omsætte hverdagens små øjeblikke til vigtige pædagogiske møder, hvor eleverne oplever mestring.
Vi har en forventning om, at vores medarbejder løbende tager del i efteruddannelse, formelt og uformelt. Du har evnen til at navigere med ro i en levende skole og bidrager til at skabe en meningsfuld struktur omkring samspil – både i teamet og i relationen til eleven og forældre.

En stærk specialpædagogisk faglighed
Vi ser altid det enkelte menneske og anerkender forskellighed, som en stor styrke både fagligt og personligt, derfor er vi på udgik efter pædagoger med én eller flere af nedenstående profiler:

Relationer og aktiviteter

  • Vi søger en pædagog, der har et stærkt fokus på relationsarbejdet og klassens trivsel. Du ser relationen til eleverne som en forudsætning for, at kunne hjælpe eleven med at selvregulere. Du kan igangsætte og deltage i aktiviteter på elevernes niveau og ser leg som en central del af børns læring og udvikling. I legen har du fokus på at skabe et inkluderende læringsmiljø for de elever som har brug for ekstra støtte for at indgå i det sociale fællesskab. Du er nysgerrig på at forstå elevens perspektiv(er) og møde dem med anerkendelse. Du ser elevernes initiativer, bekræfter og benævner dem og med afsæt i dette - guider du eleven til, at nå sine mål.

Struktur og forudsigelighed
  • Vi søger en pædagog, som trives i at skabe overskuelige læringsmiljøer, tydelige rammer og genkendelige rutiner – og som ser struktur som et pædagogisk greb, der giver børn de bedste betingelser for faglig og social udvikling.
    Du ser dig selv som en vigtig medspiller i arbejdet med at skabe ro, sammenhæng og tydelighed i hverdagen. Du arbejder målrettet med klare forventninger, visuel og verbal struktur samt forudsigelige dags- og læringsforløb, så eleverne ved, hvad der skal ske – og hvad der forventes af dem.

Fagligt nysgerrig med undersøgende tilgang
  • Vi søger en pædagog, der har lyst til at udfordre vanetænkning og afprøve nye idéer sammen med dit team. Du trives i et læringsmiljø, hvor nysgerrighed, kreativitet og mod, er drivkraften til at have en undersøgende tilgang. Du vil sammen med dit team afprøve metoder og justere undervejs – altid med elevernes engagement og læring for øje. Du arbejder undersøgende og praksisnært med afsæt i at finde elevens måde at lære på. Du inviterer eleverne ind i læringsprocessen og skaber engagement, dialog og refleksion. Du ønsker at sætte dit præg på praksis og udvikling med afsæt i at skabe en hverdag med engagerede elever og varierede læringsformer.

Fælles for alle tre profiler - Fjordskolen er et højt specialiseret miljø, hvor vi møder børn og unge med komplekse udfordringer, hvis adfærd, læring og trivsel adskiller sig fra andre børns. Det stiller store krav til vores personale, om at være bevidst om deres medansvar og egen omsorg, i et miljø med høje følelsesmæssige krav.

Vi forventer, at du i din ansøgning forholder dig til, hvordan du ser dig selv i forhold til de tre profiler

Om dig
Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog
  • kan være rammesættende og tydelig voksen, der samtidig er villig til at gå nye veje, for at for du kan lykkes i det pædagogiske arbejde
  • har lyst til at udvikle undervisning og samvær med respekt for Fjordskolens værdier
  • værdsætter det tværfaglige samarbejde og at vi er afhængige af hinandens bidrag til helheden og du har viljen til at følge opgaver til dørs

Vi tilbyder:
  • Faglige udfordringer på en højt specialiseret skole.
  • Et inspirerende job med tæt samarbejde - pædagogisk og didaktisk.
  • Dygtige og engagerede kollegaer.
  • En skole der målrettet arbejder med visionen om at være en levende skole.
  • Efteruddannelse både internt og eksternt.
  • Et inspirerende og udfordrende job, hvor du arbejder tværfagligt med flere faggrupper.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste stillinger på 37 timer ugentligt med forventet tiltrædelse den 1. august 2026. Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffe- og børneattest og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Hvis du vil vide mere
Se øvrigt på skolens hjemmeside, ligesom vi håber du har lyst til at kontakte afdelingsleder Betina F. Volquartzen, bfv@aabenraa.dk, tlf.nr. 2467 1380, eller Martina Klaus Lindholdt, mklin@aabenraa.dk, tlf.nr. 3056 3738, for en uformel samtale eller en rundvisning.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 1. juni kl. 23.59.
Samtaler vil blive afholdt den 10. - 12. juni 2026.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fjordskolen, Åbjerg, 6340 Kruså

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/56011d07-c23c-4924-a748-59e01245294f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet