Pædagogisk medarbejder søges til specialskole med fokus på inklusion og læring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med børn med særlige behov? Er du én, der er villig til at gå nye veje for at lykkes i det pædagogiske arbejde med børnene? Og vil du gerne være en del af et specialpædagogisk fyrtårn? Hvis ja, så vil vi gerne modtage en ansøgning fra dig.

Vi har 1 fuldtidsstilling til fastansættelse ledig til besættelse fra den 1. oktober 2024. 

Lidt om os
Fjordskolen er Aabenraa kommunes specialskole for elever med behov for vidtgående specialundervisning. Vi underviser elever fra 0.–10. årgang.

Alle skolens elever har omfattende behov for specialpædagogisk bistand i form af særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, der understøtter undervisningen i folkeskolens fag og fagområder, tilrettelagt med særligt hensyn til elevernes læringsforudsætninger.

På Fjordskolen undervises børn med autismespektrumsforstyrrelser (ASF) og lignende problematikker, børn med multiple funktionsnedsættelser, børn med generelle indlæringsvanskeligheder og for nogle børns vedkommende fysiske handicaps og børn med indlæringsvanskeligheder kombineret med opmærksomhedsforstyrrelser og socio-emotionelle vanskeligheder.

Vi søger en pædagogisk medarbejder
Vi søger en pædagogisk medarbejder i form af en pædagog, PAU eller pædagogmedhjælper til afdeling B og afdeling D.

På afdeling B undervises elever med multible funktionsnedsættelser, svære generelle indlæringsvanskeligheder, autisme med lav kognition samt andre diagnoser, hvor der er et stort behov for en tilgang med fokus på struktur og kommunikation. De 40 elever på afdeling B er inddelt i 6 klasser. På afdeling B er der et stærkt tværfagligt fokus, hvor samarbejde og koordinering er nødvendigt for at skabe en meningsfuld hverdag for vores elever.

På afdeling D undervises elever med intellektuelle funktionsnedsættelser og indlæringsvanskeligheder, syndromer og fysiske funktionsnedsættelser. De 50 elever på afdeling D er inddelt i 9 klasser. Hverdagen tager afsæt i en neuropædagogisk forståelse og tilgang til eleverne. På afdeling D er der både fokus på elevernes livsduelighed og læring.

Vi søger dig der 

  • er pædagog- eller PAU uddannet alternativt en erfaren pædagogmedhjælper
  • har erfaring med specialpædagogik
  • kan være en rammesættende og tydelig voksen, der samtidig er villig til at gå nye veje, for at du lykkes i det pædagogiske arbejde
  • der har lyst til at udvikle undervisning og samvær med respekt for Fjordskolens værdier
  • som har lyst til at videreuddanne sig inden for det specialiserede undervisningsområde.
Vi vil gerne have, at du i din ansøgning forholder dig til, hvordan dine styrker kan bringes i spil hos os.

Vi tilbyder
  • faglige udfordringer i et specialpædagogsisk miljø, med en høj grad af specialiseret viden
  • et inspirerende og udfordrende job, hvor du arbejder tværfagligt med flere faggrupper
  • dygtige og engagerede kollegaer
  • udvidet skole-hjem samarbejde
  • en skole der målrettet arbejder mod sin vision om at være et specialpædagogik fyrtårn.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om èn fast stilling på 37 timer ugentligt.

Stillingerne ønskes besat fra den 1. oktober 2024.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for specialskoler og principperne om lokal løn.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffe- og børneattest og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Hvis du vil vide mere
Se i øvrigt skolens hjemmeside, ligesom du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Martina Klaus Lindholdt, mklin@aabenraa.dk, tlf.nr. 3056 3738 eller afdelingsleder Ulla Sparholt, us@aabenraa.dk, tlf.nr. 2160 2438.

Ansøgning
Ansøgningsfrist den 21. august 2024. Send din ansøgning og relevante bilag via linket.

Samtaler afholdes mandag den 26. august 2024.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=00cd2ea5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Åbjerg, 6340 Kruså

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093520

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet