Pædagogisk personale til Børn- og ungehjem Rønshoved

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en pædagog eller en pædagogisk assistent til en midlertidig stilling, der tager sit afsæt i en til en støtte til en ung.

Om Center for Familier
Center for Familier er Aabenraa Kommunes institution på Børn og Familie området. Alle indsatser i Center for Familier har til formål at få børnene og familierne i udvikling mod det gode almene liv. Vores faglige og teoretiske afsæt tager udgangspunkt i den systemiske og narrative tænkning.

Center for Familier varetager mange indsatser - herunder bl.a. forebyggende tilbud, familiebehandling, både ambulant og i døgntilbud, familiekonsulentstøtte, anbringelse i plejefamilier og på børn og ungehjem, samt støtteophold i dag- og døgntilbud.

Barnets, den unges og familiens ressourcer danner grundlag for behandling, aktiviteter og læring i samspil med personalet. Principper om at samarbejdet med barnet/den unge/familien skal foregå tæt på hjemmet, i netværket, samt være dokumenteret og målbart, skal danne grundlag for arbejdet i Center for Familier.

Om afdelingen Rønshoved
Rønshoved er et Børne- og ungehjem for børn og unge med særlige behov. Vi er normeret til 12 børn og unge i alderen 5-17 år. Vi bor i skønne omgivelser med udsigt til Flensborg fjord og ud til okseøerne. 

Vi arbejder ud fra en systemteoretisk og narrativ tilgang, hvor anerkendelse for barnet og barnets fortællinger samt oplevelser er i højsæde.
Barnet/den unge skal lære stabile relationer blandt de voksne ved, at medarbejderne tager aktivt del og engagerer sig i barnets hverdag. Sammen med barnet/den unge og deres forældre og netværk, finder vi vejen mod det gode liv.

Vi har udover barnets familier et tæt samarbejde med børn- og ungerådgivere, skoler, privatpraktiserende læger, psykologer, Børne og ungdomspsykiatrisk ambulatorium, afspændingspædagoger og andre, der kan bringe barnet i udvikling. Vi har desuden en opmærksomhed rettet mod at få barnet eller den unge integreret i det almene foreningsliv, da vi finder det vigtigt for barnets psykiske og fysiske udvikling.

Du vil i tæt samarbejde med myndighedsafdelingen tage afsæt i barnets plan og ud fra den arbejde målrettet med barnet og familien.
Vi arbejder målrettet med børnesamtaler ud fra en narrativ tilgang og benytter blandt andet FIT, som metode til at opnå indsigt i barnets egen oplevelse af egen trivsel og udvikling. Vi bruger derudover også at arbejde med Livshistorie, NUSSA forløb, narrativ traumebehandling.

Skriftlighed er en stor del af vores pædagogiske praksis. Vi dokumenterer dagligt med udgangspunkt i barnets eller den unges udviklingsmål, og der er krav til udarbejdelse af ICS halvårligt omkring alle børn og unge.

Vi tilbyder 

  • en arbejdsplads, hvor du bliver en del af et team, der har ansvar for barnet/den unges og deres familiers udvikling og trivsel
  • gode muligheder for uddannelse og personlig udvikling, herunder relevante efteruddanneler og månedlige supervisioner indenfor rammerne af Center for Familiers arbejdsområder og årlige uddannelsesdage
  • en tværfaglig kollegaskare, hvor vi værdsætter samarbejdskompetencer, og hvor børnene og familierne er i centrum
  • en arbejdsplads hvor et udviklende og positivt arbejdsmiljø er alles ansvar
  • et team af professionelle kolleager, der har fælles fokus og mål i det daglige samt positiv forventning til hinanden og børnene samt deres forældre

Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog eller pædagisk assistent
  • er nærværende i mødet med børnene, ligesom du er god til at sætte tydelige grænser på en måde der udstråler ro og overskud
  • er god til at håndtere børn med lav frustrationstærskel ud fra en anerkendende tilgang
  • er rummelig og robust, da arbejdet kan stille særdeles høje følelsesmæssige krav
  • har respekt for børnene og familierne og finder løsningerne sammen med dem
  • er omstillingsparat og ansvarsbevidst
  • har erfaring inden for arbejdet med døgnanbragte børn og unge med diagnoser
  • kan samarbejde med alle, der kan bidrage til at føre børnene og familierne tættere på det gode almene liv
  • er loyal over for Center for Familiers grundlag - og tør tænke utraditionelt
  • har flair for både det skriftlige, det praktiske og det administrative arbejde
  • kan arbejde struktureret
  • har overblik
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomsten med SL.

Det forventes, at du kan arbejde både dag, aften, nat, weekender samt helligdage. Du skal være indstillet på at tage del i at give børnene og de unge gode ferieture. Vi arbejder i turnus både juleaften og nytår

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Stillinger er på fuldtid og med tiltrædelse pr. 1. april 2024.

Aabenraa Kommune er en røgfri arbejdstid.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Eva Nissen på tlf.:  2946 0973 i tidsrummet kl. 9.00-15.00.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9aba6515)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Strandvej, 6340 Kruså

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983158

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet