Pædagogiske medarbejdere søges til Fjordskolen for arbejde med børn med særlige behov

dato

Har du pædagogisk erfaring og et roligt nervesystem, så du kan møde børn i komplekse livssituationer? Har du et grundlæggende menneskesyn, hvor du tror på, at børn gør det rigtige, hvis de kan? Brænder du for pædagogisk arbejde med mening – og vil du være med til at gøre en forskel for nogle helt særlige elever?
Fjordskolen leder efter pædagogiske medarbejdere til afdeling A, B og E.

Om jobbet
Vi søger pædagogiske medarbejdere til afdeling A, hvor der undervises elever med diagnoser inden for autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og elever, som har behov for forudsigelige og visuel pædagogik. På afdeling A er der ca. 100 elever, fordelt i 17 klasser. Der er tilknyttet 45 medarbejdere, der har en bred autisme viden.
På afdeling A er elevgruppen målt på funktionsniveau fra svagt fungerende til meget velfungerende – hvor flere tager afgangsprøver i udvalgte fag. Pædagogikken og de pædagogiske metoder tager afsæt i aktuel viden og forskning på autismeområdet og en tillid til at alle gør deres bedste.

Vi søger pædagogiske medarbejdere til afdeling B, hvor der undervises elever med multiple funktionsnedsættelser i forhold til kognition, sprog og socialt samspil. Flere af eleverne har også store motoriske og sensoriske vanskeligheder. På afdeling B er der ca. 40 elever fordelt i 6 klasser. Der er tilknyttet 35 medarbejdere, der har et tæt tværfagligt samarbejde.
På afdeling B er elevgruppens funktionsniveau præget af store udfordringer, og de fleste elever har brug for massiv støtte i store dele af deres hverdag. Pædagogikken og de pædagogiske metoder tager afsæt i et individuelt tilrettelagt tilbud med aktuel viden og forskning om neuropsykologi og neuropædagogiske, alternativ kommunikation kombineret med en bred viden om den enkelte elevs udfordringer fx autisme, synshandikap, epilepsi, mental retardering m.v.

Vi søger pædagogiske medarbejdere til afdeling E, hvor der undervises elever, der ofte befinder sig i komplekse livssituationer og har socio-emotionelle samt psykiatriske udfordringer. På afdeling E er der ca. 40 elever, fordelt i 6 klasser.
På afdeling E spænder elevgruppen bredt i funktionsniveau – fra elever med betydelige kognitive og sociale udfordringer til elever, der afslutter skoleforløbet med afgangsprøver i udvalgte fag. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i aktuel viden og forskning, særligt inden for ADHD og det neuropædagogiske felt. Målet er at styrke elevernes læring og trivsel gennem en helhedsorienteret, relationsbåret og handlepræget pædagogik. Vi arbejder målrettet med en Low Arousal-tilgang, der bygger på ro, respekt og forståelse for den enkeltes forudsætninger og behov.

Som pædagogisk medarbejder på Fjordskolen, vil der være opgaver både i skole og sfo. Disse opgaver kan være placeret på skoledage såvel som i skoleferier.

Fjordskolen – Et specialpædagogisk fyrtårn
Fjordskolen er Aabenraa Kommunes specialskole, hvor vi hver dag arbejder målrettet for at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov. Skolen er for elever fra 0.–10. årgang, og vi tilbyder også skolefritidsordning for alle klassetrin. Vores elever har behov for vidtgående specialundervisning og modtager derfor undervisning tilrettelagt med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger.

Fjordskolens elever har ofte omfattende udfordringer inden for områder som autismespektrumforstyrrelser (ASF), multiple funktionsnedsættelser, intellektuelle funktionsnedsættelser, fysiske handicaps og socio-emotionelle vanskeligheder.

Fjordskolen er kendetegnet ved et stærkt tværfagligt samarbejde mellem lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, social- og sundhedsmedarbejdere og andre fagprofessionelle. Vi prioriterer skole-hjemsamarbejdet højt og arbejder i tæt kontakt med elevernes familier og netværk.

Fjordskolen arbejder målrettet med at være et specialpædagogisk fyrtårn, hvor høj faglighed, samarbejde og vidensdeling er nøgleord. Som medarbejder bliver du en del af et miljø, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus. Vi har tilknyttede vejledere og ressourcepersoner, som understøtter det daglige arbejde.

Vi arbejder i et miljø, hvor vi dagligt møder elever med komplekse behov, og det stiller høje følelsesmæssige krav til os som medarbejdere. Derfor vægter vi supervision og kollegial sparring højt – både som støtte i hverdagen og som en del af vores professionelle udvikling.
Der er gode muligheder for både formel efteruddannelse og deltagelse i interne kurser og faglige netværk. Vi prioriterer løbende kompetenceudvikling og faglig opkvalificering i takt med de behov, der opstår i praksis.

Vi søger pædagogisk personale med følgende kompetencer

  • Uddannet pædagog eller pædagogisk assistent eller måske er du en erfaren pædagogmedhjælper
  • Erfaring med specialpædagogik
  • Kan være en rammesættende og tydelig voksen, der samtidig er villig til at gå nye veje for at du lykkes i det pædagogiske arbejde
  • Der har lyst til at udvikle undervisning og samvær med respekt for Fjordskolens værdier
  • Lyst til at videreuddanne sig inden for det specialiserede område.
Vi vil gerne have, at du i din ansøgning forholder dig til, hvordan netop dine styrker kan bringes i spil hos os.

Vi tilbyder
  • Faglige udfordringer i et specialpædagogisk miljø med en høj grad af specialiseret viden
  • Et inspirerende og udfordrende job, hvor du arbejder tværfagligt med flere faggrupper
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Udvidet skole-hjemsamarbejde
  • En skole der målrettet arbejder mod sin vision om at være et specialpædagogik fyrtårn
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om to faste stillinger på 37 timer ugentligt samt to midlertidige stillinger i barselsvikariater i skoleåret 2025/26 på 37 timer ugentligt. Stillingerne ønskes besat fra den 1. august 2025. Skriv gerne i din ansøgning, hvilke afdelinger du er interesseret i, og om du søger en fast stilling eller et vikariat.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for specialskoler og principperne om lokal løn.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffe- og børneattest og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Hvis du vil vide mere
Se i øvrigt skolens hjemmeside, ligesom du er velkommen til at kontakte:Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 3. juni 2025. Send din ansøgning og relevante bilag via linket.
Samtaler afholdes i slutningen af uge 24 2025.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fjordskolen, Åbjerg, 6340 Kruså

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ccc45349-43f4-4b92-9379-c39af3885bed

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet