Administrativ medarbejder i Udlændingekontrolafdelingen, UKA VEST, Padborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Padborg

Trives du med en hverdag, hvor du ikke altid ved, hvad dagen bringer? Motiveres du af at yde god service?

Er du god til at holde mange bolde i luften?
Så er du muligvis vores nye administrative medarbejder i Udlændingekontrolafdelingen, UKA Vest!

Om jobbet
Som administrativ medarbejder i Udlændingekontrolafdelingen bliver du en del af et team af dygtige og engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde.

Dine primære opgaver vil bl.a. være at koordinere politikredsens arrestantransporter, koordinere besøgskontroller for fængslede udlændinge i Syd- og Sønderjyllands Politi, koordinere udvisninger af dømte EU- og Schengenborgere.

For at sikre en fleksibel opgaveløsning skal du ligeledes kunne håndtere sekundere arbejdsområder. Disse områder kan bl.a. være posthåndtering, kasseafstemning, ledelsesstøtte og generel administrativ støtte til bl.a. Sagscenteret.


Om dig
Du er smilende, udadvendt og omstillingsparat. At være struktureret, ansvarlig og kvalitetsbevidst ligger dig helt naturligt. Du kan bevare overblikket selv i stressede situationer.

Du er erfaren IT-bruger, og er god til at navigere rundt mellem forskellige IT-systemer.

Du motiveres af at have travlt og af ikke altid at vide hvad dagen bringer.
Vi forestiller os, at du har en administrativ kontoruddannelse med nogle års relevant erfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår

Dit arbejdssted bliver Syd- og Sønderjyllands Politi, Toldbodgade 8, 6330 Padborg.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Der er tale om én fast stilling til besættelse 1. september 2023 eller umiddelbart derefter.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til politikommissær Tine Thidemann, tlf. 40416455 mandag til torsdag mellem 13.00-15.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 25.

Når du søger en stilling i politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job.
Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 13. juni 2023 

Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.
De daglige politimæssige opgaver er præget af, at der både er storbymiljø, gamle købstæder, landsbyer, omfattende naturområder, landbrug, strande og grænsen til Tyskland.

Der er ca. 1000 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området. Langt hovedparten er politifolk, lige som der også er administrative medarbejdere, jurister samt andre akademikere.

Vi søger medarbejdere, der ønsker at være en del af et hold, hvor vi har et stort fokus på at yde politiarbejde, sagsbehandling og service af høj kvalitet – alt sammen for at sikre borgerne tryghed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syd- og Sønderjyllands Politi, Udlændingekontrolafdelingen, Toldbodvej, 6330 Padborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://politi.dk/job-i-politiet/ledige-stillinger/rp10841

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843550

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet