Engageret lærer søges til Frøslev Efterskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Frøslev efterskole søger en lærer i en fast stilling på fuld tid til at undervise i DANSK og MEDBORGERSKAB.

Hvis du også kan undervise i engelsk, er det en fordel. Hvis du også kan assistere i faget ridning, vil vi sætte stor pris på det.

Frøslev Efterskole er en Grundtvig/Koldsk efterskole beliggende i historiske rammer med fokus på både kreativitet og boglig udvikling. Vi sætter dannelse gennem samtale og fællesskabende aktiviteter i hverdagen højt. Skolens værdier er tryghed, engagement og troværdighed. Efterskolen er kendt for den stort opsatte musical, der opføres hvert år, som et samarbejde på tværs af fag og linjer. Skolen søges af elever fra hele Danmark og Sydslesvig, piger og drenge fra 14 – 17 år med forskellige interesser, og vi sætter pris på den diversitet, det giver.

Frøslev efterskole har flg. Linjefag: Dans, Musik og sang, Teater, Ridning, E-sport, Lyd og Lys og Content Creator. 

Vi prioriterer linjefagene højt med 6 ugentlige timer og linjefagsuger.

Vi forventer at du:

  • Brænder for efterskoleverdenen og for elevernes trivsel
  • Kan lide, at der er mennesker omkring dig hver dag – og især unge mennesker
  • Er loyal og følger opgaver til dørs med ansvarlighed
  • Er struktureret og har sans for detaljen
  • Både kan arbejde i teams og alene
  • Har overblik og kan prioritere i en travl hverdag

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Undervise og føre elever til prøve i de boglige fag
  • Være kontaktlærer for ca. 10 elever
  • Have både aften- og weekendvagter
  • Løse de med efterskolen forbundne opgaver

 Som lærer på Frøslev efterskole får du rig mulighed for:

  • At være en del af et udviklende miljø i historiske omgivelser
  • At indgå i et team af engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at give alle elever et unikt afsæt for deres personlige udvikling
  • At være med til at præge Frøslev Efterskole og udviklingen af både elever og lærere

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for lærere ved Frie Grundskoler mv. af 16. april 2019. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt da forstander Lasse Ovesen på telefonnummer 74676644 eller mobil 30364111. Ønskes en rundvisning på skolen, aftales dette med forstanderen. Læs mere på www.fle-skole.dk

Ansøgning med bilag sendes i én samlet PDF-fil til stilling@fle-skole.dk senest torsdag den 24. august 2023.

Samtaler vil blive afholdt 30. august 2023.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frøslevlejrens Efterskole, Lejrvejen, 6330 Padborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: stilling@fle-skole.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889512

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet