BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi opnormerer, og nu har du chancen for at blive en del af fællesskabet i Sygeplejen Syd, hvor du kommer til at løse fagligt spændende og udfordrende opgaver både i vores klinikker og i borgernes hjem.
Er du den fagligt dygtige og ambitiøse sygeplejerske, der brænder for at løse sygeplejeopgaver i kommunalt regi? Og er du løsningsorienteret og har en positiv tilgang til de udfordringer, der dukker op? Så er det netop dig, vi har brug for.
Du bliver en del af en stor medarbejdergruppe bestående af ca. 60 medarbejdere fordelt på tre teams, og du vil blive mødt af fagligt kompetente og engagerede kolleger (sygeplejersker, SSA og en farmakonom), der drager omsorg for hinanden, og som vægter humor højt.
I den kommunale sygepleje kommer du tæt på borgernes hverdag og følger på nærmeste hold borgerne igennem deres forløb i det nære sundhedsvæsen. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang og hjælper borgerne til at blive så selvstændige som muligt.
Kompleksiteten er høj, og opgaveløsningen spænder vidt. Du vil fx møde borgere med komplekse sår, borgere i dialyse og i I/V-behandling, alvorligt syge og døende borgere og borgere med smerteproblematikker.
Vi forventer, at du
- er uddannet sygeplejerske – gerne med bred klinisk erfaring
- er løsningsorienteret, fagligt ambitiøs og evner både at arbejde selvstændigt, tværfagligt og i teams i vores klinikker og i borgerens hjem
- trives i en hverdag, der kan være uforudsigelig
- har en positiv tilgang til de udfordringer, der dukker op
- er god til at kommunikere i alle henseender
- bidrager positivt til et godt og sundt arbejds- og læringsmiljø og er udstyret med et godt humør
Vi tilbyder dig
- dygtige og dedikerede kolleger i velfungerende teams med nyetableret teamkoordinatorfunktion
- adgang til udviklende sparring med Sygeplejens Akutteam, kolleger med specialfunktioner og teamkoordinatorer
- kolleger og ledere, der vægter dialog, medindflydelse og arbejdsmiljø højt
- en arbejdsplads med godt humør og høj faglighed
- introduktion, der foregår på flere niveauer med både et fastlagt introprogram ved opstart, men også individuel oplæring i forhold til de kompetencer, du kommer med
- en spændende og fagligt udfordrende stilling, hvor vi har fokus på at matche samfundets krav og borgernes behov, og vi tager aktivt del i udviklingen
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og DSR. Spørgsmål til løn kan rettes til FTR Mette Hansen på meha@aabenraa.dk
Der er tale om en fast stilling på 37 t/uge med tiltrædelse 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt derefter. Andet timetal kan aftales. Vi tilbyder weekendvagt hver 4. uge, og der indgår i 6-8 aften/nattevagter over 8 uger.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos driftsleder Pia Walter Christensen (ferie uge 32,33 og 34) tlf. 2116 3097 eller mail pwc@aabenraa.dk
Du kan også kontakte planlægger Bente Rindom ( ferie uge 30 og 31 og man+ tirsdag i uge 32) tlf. 2139 5323 eller blr@aabenraa.dk
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest onsdag d. 24. august 2023. Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Samtaler finder sted løbende og senest d. 30. august 2023.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8d0cec92)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Plantagevej, 6330 Padborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=8d0cec92&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879709